Store Birken for 3.-5. klasse
Store Birken er grundskolens fritidstilbud for 3.- 5. klassetrin. De har til huse i de lokaler, som 3. og 4. klasserne har undervisning i.
Birkens åbningstider
Skoledage: Kl. 7.15 – 8.15 (foregår i Lille Birken) samt kl. 13.00 – 17.00
Skolefridage: Kl. 7.15 – 17.00
Der er lukket på helligdage. Birken har lukket mellem jul og nytår, fredag efter Kr. himmelfartsdag, onsdag før påske og i uge 29 og 30.
Adresse
Birken
Aldershvilevej 138
2880 Bagsværd
Udmeldelse
Skal ske skriftligt til den 1. i en måned med 3 måneders varsel til skolens kontor.
Betaling for aktiviteter
Betalingen for aktiviteter er indeholdt i den månedlige betaling for fritidsordningen og dækker de daglige aktiviteter og de fleste ture. Ved særligt dyre ture vil der være ekstra betaling.
Aktiviteter
Store Birken sender en aktivitetsplan ud hver måned sammen med nyhedsbrevet via SkoleIntra. Ved årets start udsendes en årskalender.
Store Birken har sportsaktiviteter både inde og ude, kreative værksteder, ture og andre spændende ting, der tager udgangspunkt i børnenes ønsker og behov.
Eftermiddagen starter, hvis vejret tillader det, ofte med udendørs aktiviteter. Det kan både være aktiviteter, som er planlagt af pædagogerne og aktiviteter, som børnene har været med til at vælge.
Store Birken og Lille Birken har hen over året fælles aktiviteter.
Café
Hver eftermiddag klokken 15.00 - 15.45 serveres et mellemmåltid bestående af frugt og f.eks. rugbrød eller en lille let ret. Det er kun ved specielle lejligheder, vi serverer kage eller is.
Profil
Store Birken har fokus på følgende værdier og mål:
- børnene skal udfordres og have mulighed for at udvikle kompetencer med udgangspunkt i et bredt udvalg af både selvvalgte og voksenstyrede aktiviteter
- børnene skal have mulighed for at udvikle kammerat- og venskabsgrupper. De skal støttes i at håndtere konflikter og i at kunne rumme forskelligheder samt bruge hinandens ressourcer.
Personalet bygger deres hverdag og praksis på værdier, som gør, at de fremstår som synlige, tydelige og forståelige voksne. Børn, forældre og andre skal have mulighed for at opnå indsigt i de pædagogiske grundholdninger og værdier.
Store Birken samarbejder med skolen og Store Birkens personale deltager i skolehjemsamtalerne på 3. klassetrin. Ligesom de efter behov deltager i samtaler omkring elever på 4. og 5. klassetrin.